SENESTE NYT!

INVITATION: Første spadestik til Præstegårdstorvet

Tirsdag den 11. november kl. 13-14.30 inviterer ALFABO og Junge Byg til første spadestik til vores nybyggeri Præstegårdstorvet

SE INVITATION
Gå til forside

Alt om klager, og hvilke regler der gælder.

Få overblik over hvordan du indsender en klage, sikrer en fair behandling af sagen og samtidig bidrager til et godt og trygt naboskab i ALFABO.

Spørgsmål til klager

Du skal klage til os skriftligt. Vi anbefaler dig at sende din klage via vores selvbetjening.

  • Du finder vejledning og klageblanket HER

På den måde er vi mest sikre på at få alle de informationer, vi har brug for til behandlingen af din klage.  

Det letter sagsbehandlingen meget, hvis du er tydelig omkring, hvad du gerne vil klage over. Derfor er det vigtigt, at du vælger den rigtige kategori for din klage, og at du er så præcis og detaljeret i din beskrivelse som overhovedet muligt.

Du har mulighed for at sende os en klage, hvis du oplever problemer med hærværk, støj, husdyr eller andre forhold, der handler om husordenen eller overtrædelser af denne.

Det kan ofte være svært at vurdere, hvem der har ret i en konflikt. Derfor er det en fordel, hvis I er flere, der klager sammen, når I sender en klage over overtrædelser af husordenen, trusler eller chikane.

Henvis gerne til eventuelle andre beboeres klager over samme problemstilling, når du indsender din klage. 

Ulovligheder skal også meldes til Politiet
Hvis din klage omhandler ulovligheder, er det vigtigt, at du også laver en anmeldelse til politiet. Hvis du allerede har gjort dette, har du modtaget et journalnummer, som du skal skrive i din klage til os. 

Flytteopgørelse
Du har mulighed for at sende os en indsigelse over din flytteopgørelse, hvis du er uenig.

Vi anbefaler, at du venter med at fremsende indsigelsen, til du har modtaget din endelige flytteopgørelse, selvom du har fået foretaget flyttesyn.

Beboerklagenævnet
Hvis du er utilfreds med vores behandling på din klage, kan du klage til det lokale Beboerklagenævn. Din kommune har sit eget Beboerklagenævn.

Prøv i første omgang at tale med naboen og se, om I kan løse jeres uoverensstemmelse. Hvis det ikke virker, så tal med afdelingsbestyrelsen eller servicecenteret, inden du klager.

En formel klagesag kan være både lang og ubehagelig, og ofte kan sagerne løses både hurtigere og bedre, hvis man får talt fornuftigt sammen på et tidligt tidspunkt.

Flere personer kan godt klage sammen Det vil styrke sagen, hvis du får en eller flere medunderskrivere/vidner på din klage.

Klagen skal være præcis. Det skal fremgå helt klart af din klage, hvem du klager over, hvad vedkommende har gjort, samt hvor og hvornår det skete.

Hvis din tidligere klage ikke har hjulpet, så skal du klage igen, og du må ikke vente for længe med at gøre det. Klagesager henlægges normalt efter ca. tre måneder.

Det bemærkes, at klagere ikke på forhånd kan garanteres anonymitet, eksempelvis hvis sagen indbringes for beboerklagenævnet eller domstolene.