Få svar på dine spørgsmål
Få svar på dine spørgsmål om at søge bolig, flytte ind, bo og flytte ud.
Spørgsmål til opskrivning og venteliste
Vores almene boliger tildeles efter et ventelisteprincip.
Det koster 300 kr. om året at stå på vores venteliste.
Ekstern og intern venteliste
Der findes to typer af ventelister, en ekstern og en intern. Nye boligsøgende bliver skrevet på en ekstern venteliste.
Når du har fået tildelt en bolig, har du mulighed for at blive skrevet op på en intern venteliste i boligorganisationen.
Tildeling
Ledige boliger i en boligafdeling tilbydes hver anden gang først til boligsøgende på den interne venteliste og hver anden gang først til boligsøgende på den eksterne venteliste.
Når du overtager din nye bolig, bortfalder din opnotering på den venteliste, som du var skrevet op på til din nuværende bolig.
Du finder et overblik over vores boliger HER
Her kan du skrive dig op til de enkelte afdelinger.
Du finder dit nummer/din placeringen på ventelisten ved at ringe til vores udlejningsmedarbejdere på tlf. 7370 8180.
Hvad betyder det?
Din anciennitet er den dato, du blev skrevet op på ventelisten.
Jo længere tid du har stået på ventelisten, jo højere anciennitet har du. Din anciennitet kan derfor have betydning for, hvornår du får tilbudt en bolig.
Opnotering betyder, at du er skrevet op på en venteliste til en bolig.
Når du opnoterer dig hos ALFABO, bliver du registreret på ventelisten. Du kan stå på venteliste, selv om du ikke har brug for en bolig lige nu – og på den måde opbygge anciennitet til senere.
Råderet betyder, at du i visse tilfælde har mulighed for at ændre eller forbedre din bolig.
Det kan for eksempel være at male, sætte nyt køkken op eller lave andre forbedringer. Der er forskellige regler for, hvad du må ændre, og hvordan det skal foregå. Derfor er det en god idé at kontakte ALFABO, inden du går i gang.
Indskud er det beløb, du betaler, når du flytter ind i en almen bolig.
Indskuddet betales sammen med din første husleje, inden du flytter ind. Hvor stort indskuddet er, afhænger blandt andet af boligens størrelse og afdeling.
Når du flytter, bliver indskuddet gjort op i forbindelse med din flytteopgørelse. Eventuelle udgifter, du skal betale ved fraflytning, kan blive trukket fra beløbet.
Et fraflytningssyn er den gennemgang af din bolig, der sker, når du skal flytte.
Ved synet gennemgår ALFABO boligen for at se, om der er forhold, der skal udbedres. Du får information om, hvad der skal ske, og hvilke eventuelle udgifter du skal betale.
Formålet er at sikre, at boligen bliver gjort klar til den næste beboer.
Spørgsmål til opsigelse
Du kan opsige dit lejemål via denne blanket
Du kan opsige en afdøds bolig via denne blanket