SENESTE NYT!

FIND DIN DRØMMEBOLIG

Gå på opdagelse i vores boliger og afdelinger. Vi tilbyder mange forskellige boligtyper, så du nemt kan finde en bolig, der passer til dig

FIND DIN BOLIG HER
Gå til forside

Første spadestik til Landbohaven

Byggeriet af de 31 boliger i Brørup, Vejen Kommune, kan for alvor begynde.

Nyhed

dato

25.03.2026

Første spadestik til vores nye afdeling og boligområde Landbohaven i Brørup, Vejen Kommune, er taget, og dermed kan byggeriet af de 31 boliger og fælleshus med gæsteboliger for alvor begynde.

Mange lokale borgere var mødt op for at høre mere om de eftertragtede boliger, som forventes at stå klar til indflytning sidst i 2026. De kunne også høre, at Vejen Kommunes borgmester, Christian Lund, hilste byggeriet af de nye boliger velkommen.

”Som kommune har vi en klar plan om at udvikle vores byer. Og det handler blandt andet om at skabe steder, hvor borgerne kan se sig selv,” siger han og tilføjer:

”Byggeriet af Landbohaven er godt for dem, der flytter ind, men også for hele Brørup. Landbohaven er moderne, efterspurgte og meningsfulde boliger.”

Beboerne i centrum
De 2 og 4-værelses boliger er indrettet med gennemtænkte planløsninger, der passer til både enlige, par, seniorer og mindre familier.

Boligerne byder på lyse opholdsrum med åbent køkken/alrum og stue, gode værelser samt badeværelse og entré. Store vinduespartier og ovenlys sikrer et behageligt lysindfald og en indbydende atmosfære.

Desuden er Landbohaven beliggende i rolige, grønne omgivelser med kort afstand til Brørup by, indkøb, offentlig transport og øvrige hverdagstilbud. Som en del af bebyggelsen får beboerne adgang til et rummeligt fælleshus, der blandt andet rummer spisesal, loungeområde, anretterkøkken og gæsteboliger.

Ifølge ALFABOs formand Bent Jacobsen bliver Landbohaven et område, hvor beboerne er i centrum.

”Og ALFABO skal nok sørge for, at rammerne og boligerne bliver attraktive,” siger han.

  • LÆS MERE OM LANDBOHAVEN HER

  • VIL DU VIDE MERE OM DE NYE BOLIGER ELLER SKRIVES PÅ VENTELISTE, SÅ KONTAKT UDLEJNINGEN PÅ MAIL INFO@ALFABO.DK ELLER TLF. 7370 8180

SE BILLEDER FRA FØRSTE SPADESTIK