Gå til forside

Første spadestik til 19 boliger

ALFABO går i gang med byggeriet af flere almene boliger i Hedensted Kommune. Det nye byggeri består af 19 attraktive og moderne boliger

Nyhed

dato

29.05.2024

ALFABO har taget første spadestik til 19 attraktive almene familieboliger i Frederiksbergparken i Løsning, Hedensted Kommune.

Boligerne forventes klar til indflytning oktober 2025, og der vil i forbindelse med byggeriet opføres et fælleshus.

I Hedensted Kommune er ALFABO – udover Frederiksbergparken - i gang med byggeriet af 36 boliger i Jægergårdsparken, som er klar til indflytning i løbet af sommeren i år. Derudover har boligorganisationen også 10 almene boliger i Aale – ligeledes Hedensted Kommune.

For Bent Jacobsen, ALFABOs formand, er det glædeligt, at ALFABO har gang i så mange byggerier i Hedensted.

"Det er en del af vores strategi at bygge flere boliger i flere kommuner i løbet af de næste år. I Hedensted er der både behov og et udviklingspotentiale for almene boliger, og sådan er det også i mange andre kommuner," siger han.

ALFABO har i øjeblikket over 4.000 boliger fordelt i henholdsvis Kolding Kommune, Nordfyns Kommune, Vejen Kommune, Billund Kommune, Hedensted Kommune og Varde Kommune.