Gå til forside

Et venligt skub i den rigtige retning

For ALFABO er det vigtigt at tage socialt ansvar. Vi har derfor sagt ja tak til at tage imod skoleeleven, Mathias Noahskov Poulsen, i et særligt tilrettelagt praktikforløb.

Nyhed

dato

20.02.2024

For ALFABO er det vigtigt at tage socialt ansvar. Vi har derfor sagt ja tak til at tage imod folkeskoleeleven, 14-årige Mathias Noahskov Poulsen, i et særligt tilrettelagt praktikforløb.

Mathias er skoletræt og bytter derfor to dage om ugen skoledagene i 7. klasse på folkeskolen i Christiansfeld ud med arbejdsdage hos ejendomsfunktionær Harald Rudebeck Jensen og det øvrige personale i vores servicecenter i Christiansfeld.

”Jeg har været skoletræt i lang tid,” siger Mathias, der har drømt om at blive tømrer, siden han var 7 år.

Derfor var en praktikplads hos ALFABO oplagt. Her får han lov at stifte bekendtskab med håndværkerfaget, når han hjælper med småreparationer, fixer radiatorer og skifter håndvaske.

”Det er både sjovt og lærerigt. Jeg kan også godt lide at komme rundt til de mange forskellige beboere og snakke med dem,” siger Matthias, der mærker, at det er blevet nemmere at komme igennem skoledagene, nu hvor de skal kombineres med to ugentlige dage hos ALFABO.

Ingen udgifter
For ALFABO er praktikpladsen ikke forbundet med nogen økonomisk udgift.

”Vi er udelukkende forpligtet til at beskæftige Mathias, og selvfølgelig vil vi gerne det,” siger Harald og fortæller videre, at der ikke er noget besvær forbundet med at have en praktikant.

”Vi skal blot sørge for, at der er en, som kan hjælpe ham i gang og tage med ham rundt. Men ellers er det en fornøjelse. Især fordi vi kan se, at der er sket en stor positiv udvikling med ham.