’Vi skulle kun bo her midlertidigt’

Birthe Pedersen sidder på motionscyklen og kigger ud over Kolding Fjord.

Udsigten har hun og manden Poul Erik haft glæde af i 18 år. Fra lejligheden på 2. sal på Kløvervej kan de følge årstidernes skiften over fjorden og de grønne områder – og lyset strømmer ind gennem det store vinduesparti.

Det er deres hjem. Et hjem, de efterhånden har boet så længe i, at de har svært ved at forestille sig andet.

Men sådan var det bestemt ikke, da de flyttede ind i 2008.

’Det er det eneste sted, jeg ikke skal bo’
Birthe og Poul Erik har ikke altid boet i Kolding. De har blandt andet boet i Taulov, Esbjerg og Hobro, hvor de drev en campingplads.

Birthe er fra Christiansfeld, mens Poul Erik er fra Skærbæk. Og i 2008 begyndte de at overveje, om tiden var inde til at flytte tættere på deres hjemegn – og ikke mindst tættere på børn, børnebørn og oldebørn, som blandt andet bor i Aarhus og København.

De ville gerne undersøge, om Kolding kunne være byen for dem.

”Så vi tog en overnatning på Kolding Byferie og cyklede rundt i byen for at se nærmere på den,” fortæller Birthe.

Parret meldte sig ind i byens boligforeninger. Og så gik det pludselig hurtigere end forventet. Overdragelsen af campingpladsen blev gennemført, og parret stod uden bolig.

Hos ALFABO – dengang Lejerbo – var der en ledig lejlighed på Kløvervej.

Poul Erik havde dog en klar holdning: Et højhus og en lejlighed var det sidste sted, han skulle bo.

”Vi har aldrig boet i lejlighed før og havde begge en del forbehold og fordomme. Men vi havde brug for et sted at bo, indtil det rigtige rækkehus dukkede op. Så vi sagde ja”, fortæller Poul Erik.

De skulle jo bare bo der midlertidigt, men den midlertidige løsning blev til et hjem. Planen om rækkehuset blev aldrig til noget. Og i dag – 18 år senere – bor Birthe og Poul Erik stadig på Kløvervej.

”Og det kan vi altså stadig godt grine af,” siger Birthe, og fortæller videre, at de hurtigt fandt ud af, at lejligheden og området havde meget mere at byde på, end de havde forestillet sig.

”Vi følte os hurtigt hjemme,” siger begge og er ikke i tvivl om, at noget af det, de især sætter pris på, er beliggenheden. De har vand, skov og grønne områder tæt på. Byen er lige i nærheden, og stationen gør det nemt at komme rundt.

Og så passer boligen rigtig godt til deres liv.

“Vi har ingen have, der skal passes, og intet træværk, der skal males. Vi kan lukke døren og rejse væk i flere uger uden at skulle bekymre os om hus og have.”

For Birthe og Poul Erik er det en frihed. De rejser meget, og når de tager af sted, kan de bare lukke døren bag sig.

Mere tid til familie og rejser
Parret sætter også pris på, at de bor alment. Boligen er til at betale, og det giver plads til at bruge pengene på andre ting – blandt andet rejser og oplevelser.

For Birthe og Poul Erik handler et godt hjem derfor ikke nødvendigvis om at eje et stort hus med have. Tværtimod.

”Vi misunder ikke dem, der bor i hus. For os er det vigtigere at have frihed og tid til det liv, vi gerne vil leve,” siger Birthe og fortæller, at lejligheden er også indrettet efter deres behov.

De bruger vaskeriet i afdelingen, som de oplever bliver holdt pænt og ordentligt. Det betyder samtidig, at de ikke behøver at have både vaskemaskine og tørretumbler stående på badeværelset.

Poul Erik har også et depotrum, som han bruger som hobbyrum. Og hobbyen kommer andre til gode. Han hjælper blandt andet børn og unge i området med at lappe cykler og sætte cykelkæder på.

Bilen står under tag, og cyklerne har deres eget rum.

”Det er måske små ting hver for sig, men tilsammen er det nogle af de ting, der gør hverdagen nemmere og bedre for os,” siger parret.

Man hilser på hinanden
Selvom Birthe og Poul Erik har travlt med familie, venner og rejser, oplever de et godt naboskab. I elevatoren bliver der ’sagt hej’, og beboerne hjælper hinanden, når der er brug for det. I fælleshuset bliver der blandt andet arrangeret banko og madlavning.

Birthe og Poul Erik bruger ikke selv aktiviteterne så meget, fordi de har kalenderen fyldt med familie og rejser. Men de oplever, at mange andre beboere er glade for fællesskabet og aktiviteterne.

”Og når vi får besøg, får vi ofte den samme reaktion: Hvor er her pænt og ordentligt,” fortæller Poul Erik.

Det er også vigtigt for parret, at der bliver informeret, når der sker noget i området. Da Højhuset – som også var beliggende på Kløvervej - skulle nedtages, oplevede de blandt andet, at beboerne blev informeret og fik mulighed for at stille spørgsmål undervejs.

”Vi vidste hele tiden, hvad der foregik i området og hvorfor. Det var meget betryggende,” siger Birthe.

“Vi ved, hvor vi skal ringe”
Efter 18 år kender Birthe og Poul Erik også ALFABO og medarbejderne, der har deres daglige gang i området, ganske godt. Hvis der er noget, der skal ordnes, ved de, hvor de skal henvende sig.

”Vi oplever altid, at hjælpen hurtigt er der, når vi ringer. Det en del af trygheden ved at bo i en almen bolig,” siger de og fortæller videre, at de kan passe deres eget liv – og hvis der opstår noget med boligen, er der nogen til at tage sig af det.

Selvom Birthe og Poul Erik er rigtig glade for deres lejlighed, følger de også med i udviklingen af området omkring dem.

Højhuset ved siden af deres bolig er taget ned, og på sigt skal området udvikles med nye boliger.

Det håber parret også bliver en mulighed for dem.

For selvom de har boet i deres nuværende lejlighed i 18 år, kunne de godt forestille sig at flytte ind i en af de nye boliger, når de bliver opført.

”Det handler ikke om at komme væk fra Kløvervej. Tværtimod vil vi gerne blive i området, som vi gennem 18 år har lært at holde så meget af,” siger Birthe.